Danmark er hjem for mere end 21.000 forskellige, spændende arter af insekter, hvirvelløse dyr, fisk, fugle, padder og pattedyr! I denne artikel sætter vi fokus på ti almindelige, men fantastiske, danske dyr, som du kan opleve i naturen omkring dig.

    1. Citronsommerfugl – En sejlivet overlever!

Citronsommerfuglen er en af de første sommerfugle, du kan se på en solrig forårsdag, hvor den elegant flyver gennem skoven, i haven eller over enge på jagt efter nektar. Den tilhører familien af hvidvinger (Pieridae), hvoraf der findes 13 forskellige arter i Danmark.

Hvor kan du opleve citronsommerfuglen?

Citronsommerfuglen kan opleves i hele landet – inklusive Bornholm. De strejfer vidt omkring i deres søgen efter føde, mager og værtsplanter, og kan derfor også ses helt inde i byområder. Du kan endda lokke dem til haven, hvis du planter de rette foder- og værtsplanter (se næste afsnit).

Når efterårets kulde trænger på, ser man sjældent citronsommerfuglen, den er nemlig allerede i oktober begyndt at gå i dvale og overvintre på træer eller lavt i bevoksning. Det kan dog ske at hvis vejret i oktober er godt, vågner de overvintrende sommerfugle for at suge lidt ekstra nektar, og samle energi til resten af vinteren.

Hvilke planter tiltrækker citronsommerfuglen?

De voksne citronsommerfugle er ikke kræsne og tiltrækkes af mange forskellige foderplanter som pil, mælkebøtter, tidsler, sommerfuglebusk og gedehams. Larverne er derimod langt mere kræsne!

Hvor lægger citronsommerfuglen æg?

I maj lægger citronsommerfuglen sine æg udelukkende på tørst og vrietorn, da larverne kun spiser bladene fra disse to planter. Hvis du vil hjælpe citronsommerfuglen, så plant et tørstetræ i din have.

Æggene klækker efter cirka en uge, og de 20–30 mm lange mørke larver lever af bladene og vokser sig store, indtil de forpupper sig cirka en måned senere. Den nye generation af voksne sommerfugle dukker op i juli. De formerer sig dog ikke – i stedet overvintrer de som voksne og venter på foråret. Citronsommerfuglen har dermed kun to generationer om året.

Hvor lang tid lever en citronsommerfugl?

Citronsommerfuglen er en af de danske sommerfugle, der lever længst. Som voksne kan den leve i op til 12 måneder! Og selvom det ikke lyder som meget for os langlivede mennesker, så lever de fleste andre sommerfugle kun 2-4 uger som voksne!

Citronsommerfuglen overvintrer som voksen i Danmark. Fra november til december går den i dvale i tætte buske, bunker af blade eller på træstammer. Her kan den overleve frost og sne – ja, faktisk helt ned til langt under frysepunktet! Den venter tålmodigt på forårssolen, der kan tø den op og gøre den flyveklar som én af Danmarks flotteste forårsbebudere.

                   

     2. Oliebillen – Forårets giftige snylter!

Et andet fantastisk insekt, som du kan møde en solrig forårsdag, er de fantastiske oliebiller! Når de lidt klodsede, 4-5 centimeter store insekter med deres nærmest komiske stor bagdel kravler op fra jorden, hvor de har tilbragt vinteren. Oliebiller tilhører underfamilien Meloe, og der er registreret fem arter i Danmark.

Oliebillen er en parasit!

I foråret har oliebillerne travlt – de skal nemlig nå at parre sig og lægge æg. Hver hun kan lægge op til 1000 æg ad gangen! Dette høje antal æg er nødvendigt, da larvernes chancer for selv at blive voksne er på niveau med at vinde i lotto.

Når æggene klækkes, kravler tusindvis af larver (kaldet triunguliner) som en hær op i den nærmeste blomst. Her venter de tålmodigt. Så snart registrerer bevægelse stikker de ukritisk deres fangarme ud, og sætter sig fast på insektet eller fingeren, som i videoen herunder.

De heldige larver er dem, der får fat i en enlig vild hun-bi, og får et lift hjem til hendes bo -resten dør. I hunbiens bo kan larverne mæske sig i biens æg og alt den lækre mad, som bien har samlet. Når larven har spist sig mæt, forpupper den sig og venter til næste forår, hvor den så kan blive til en voksen oliebille og gentage denne fascinerende – og lidt usle -parasitiske livscyklus!

Se de mange små oliebillelarver ligge i baghold i videoen herunder!

Er oliebiller sjældne?

• Sort oliebille og blå oliebille er vurderet som livskraftige, og er ikke sjældne.
• Grøn oliebille er kritisk truet og er ikke set i Danmark siden 1996!
• Korthalset oliebille er truet og observeres kun med års mellemrum. Senest i 2023.

Oliebillen er giftig!

Oliebillen kan som forsvar mod rovdyr – eller nysgerrige mennesker – kan oliebillen udskille en gul, olieagtig væske, hvilket har givet den sit navn. Denne væske indeholder cantharidin, som er giftigt for både dyr og mennesker. En sideeffekt er dog at cantharidin også virker som potensmiddel, men det har slemme bivirkninger og bør derfor hverken indtages eller få giften på sin hud.

Hvor kan du se oliebillerne

Sort oliebille: Kan ses fra februar til slutningen af maj. Billen er mest udbredt i østlige del af Danmark, men kan også ses i store dele af nordvestlige og sydlige Jylland.

Blå oliebille: Kan ses fra marts til juni. Den er mest udbredt på Fyn og Sjælland, men kan også ses langs den jyske øst kyst.

Grøn oliebille: Er utrolig flot metalisk grøn, men i dag kritisk truet og har ikke været set i Danmark siden 1996! Så hvis du ser den, er det en nyhedssensation!

Korthalset oliebille: Truet. Tidligere set på en række lokationer i Nordjylland og Fyn – seneste observation var i 2023.

Vil du se, om oliebillen er observeret nær dig? Kig på udbredelseskortene på Arter.dk eller NATURBASEN.

3. Gedden – Søens Alligator?

Hvis du er fisker eller monsterjæger, er gedden måske det tætteste, du kommer på at kunne fange et ferskvandsmonster i Nordeuropa. Med en længde på op til en meter eller mere og en mund fuld af bagudrettede, spidse tænder er gedden den største rovfisk i hele Nordeuropa.

En glubsk bagholdsjager!

Gedden er et rovdyr, der sluger sit bytte helt! Den lever af fisk, padder, mosegrise – og generelt alt fra fugleunger til rotter, der forvilder sig i vandet og ind på gedens territorium.

Med sin mørkegrønne eller gullige farve kan den gemme sig og stå helt stille, mens den venter på sit bytte. Her bruger den sit gode syn, og når byttet er inden for rækkevidde, skyder gedden sig gennem vandet med op til 20 km/t og sluger byttet i én enkelt mundfuld!

De bagudrettede tænder fungerer som små skarpe fiskekroge med modhager – praktisk så byttet ikke slipper fri. Men det sker også, at en gedde sluger et for stort bytte og bliver kvalt, fordi den ikke kan spytte det ud igen.

Gedden vokser hurtigere end de fleste danske fisk. Geddeyngel kan på ét år gå fra at være 11-14 mm lang til 20 cm – og helt op til 40 cm under optimale forhold. Hvilket svarer til en vækstrate på over 3000%

Gedder er kanibaler

Når hannerne skal parre sig med hunnerne, gælder det om at være forsigtigt. Hunnen er nemlig større, og hvis hun ikke er i parringshumør, vil hun i stedet æde den håbefulde han! En gedde, der er større end sine søskende, vil også æde dem uden tøven. Søskende kærlighed er ikke en ting i geddernes verden!

Hvor kan du opleve gedden?

Gedder er udbredt i åer, søer og bække i hele Danmark og er et meget almindeligt syn. Den kan også leve i brakvand tæt på kysterne. Hvis man er heldig, kan man se en gedde ligge på lur under vandet fra bredden – helt uden at få våde fødder.

Vil du fange en gedde? Så er solopgang og solnedgang de bedste tidspunkter, hvor gedder er mest aktive, men de kan fanges hele dagen. Mindste målet på gedder er 60 cm og er i perioder fredet.

Er gedden en god spisefisk?

Om gedden er en god spisefisk, det er en smagssag. Jeg har personligt ikke selv smagt gedde, men den skulle efter sigende gøre sig godt i en fiskefars. Ernæringsmæssigt er gedden en fedtfattig fisk med et højt indhold af protein.

4. Pindsvinet – Danmarks mest nuttede rovdyr

Med sin pigge fyldte krop og små snøftende lyde er pindsvinet en velkendt og kærkommen gæst i vores haver og i skovbryn. Et lille rovdyr, der ikke er kræsen, og kan spise alt fra insekter og dræbersnegle til fugleunger og ådsler.

Pindsvin har ikke territorier!

Et pindsvin lever sit liv alene, og møder kun andre pindsvin, når den skal parre sig eller de første 2-3 uger af dens liv, hvor den bliver passet af sin mor. Når pindsvinet er 3 uger gammel, skal den klare sig selv. De har ikke territorier som andre pattedyr, men kan godt kæmpe med andre pindsvin om føde eller vand.

Hvor kan du se pindsvinet?

Pindsvinet kan ses i hele landet inklusive Bornholm. Man ved ikke hvor mange pindsvin der præcis lever i Danmark, men årlige pindsvineoptællinger håber at give svaret. Så hvis du har et pindsvin i haven, så husk at indberet det, når Danmark tæller pindsvin den 9. August 2025.

Hvad tid kommer pindsvin frem ?

Pindsvinet er nataktivt, og kommer først frem når solen er ved at gå ned. På en nat kan et pindsvin gå helt op til 3 km, i søgen på en mage hvilket svarer til 10.000 gange dens egen kropslængde! På en enkelt nat kan et pindsvin spise flere hundrede insekter og snegle. Om dagen sover pindsvinet i redder den selv bygger i brændestabler, havaffald og kompostbunker.

Er pindsvin farlige for hunde?

Pindsvinets tusindvis af pigge kan godt skade hundens mund, men skaderne går dog oftest hårdest ud over pindsvinet, der kan få åbne sår, der senere kan blive inficeret og føre til pindsvinets død.

Fem ting du kan gøre for at hjælpe pindsvinet i din have

1. Tjek efter pindsvin i bunker med havaffald og under hække og buske inden du går i gang med havearbejdet eller smider ud til forbrænding.
2. Gør din have vild! Lav insekthoteller, kvasbunker og vilde blomster bede, flere insekter er mere mad til pindsvinet!
3. Lad være med at brug insekticider, da disse dræber insekter som pindsvinet kunne spise.
4. Lad din robotplæneklipper køre udelukkende om dagen (8 – 17), så du undgår påkørsler
5. I foråret og sommeren kan du sætte vand og kattemad ud til pindsvinet (IKKE MÆLK).

Vil du vide mere om pindsvinet?

Så lyt til episoden: Pindsvinet – Den ensomme overlever

5. Havørnen – Europas Største Ørn!

Et andet fantastisk dansk dyr, der kan få dig til at tabe pusten, er havørnen – Europas største ørn! Den er brun og har et vingefang på op til 2,5 meter og bliver derfor ofte omtalt som “den flyvende dør” af ornitologer og fugleentusiaster.

6. Grævling – Nattens Jæger

Grævlingen er måske Danmarks mest ikoniske pattedyr – men også et af dem, de færreste har set, bortset fra påkørte eksemplarer langs motorvejene. Den er en nataktiv jæger, sky, men bestemt ikke kræsen! Grævlingen spiser alt fra snegle, mus, pindsvin og fugle til bær, regnorme, ådsler – og man har endda fundet rester af hugorme i dens lort!

Grævlinger går ikke i vinterhi

I modsætning til pindsvin og andre mindre pattedyr går grævlingen ikke i egentlig vinterhi.
Den er dog mindre aktiv om vinteren, og kan i perioder med ekstrem kulde blive i sin hule i flere dage i træk.
Det betyder, at grævlingen faktisk kan opleves året rundt!

Grævlingen er et socialt dyr!

Grævlingen er et flokdyr og lever i grupper kaldet klaner, som kan bestå af mere end 30 individer. Hver klan har typisk én dominerende han, der lever sammen med hunner og unger – kaldet grise. Om dagen hviler de i grævlingegraven, som grævlingen graver i skovskråninger. Boet består af et komplekst netværk af tunneller og rum. Grævlinger har territorier, som de markerer med afføring og skarpe dufte for at advare andre klaner, om at de skal holde sig væk.

Hvad gør man når man møder en grævling?

Hvis du er så heldig at møde en grævling i naturen, og gerne vil nyde oplevelsen, er det bedste, du kan gøre, at stå helt stille. Grævlinger ser nemlig utroligt dårligt, så hvis du forholder dig roligt, kan du nyde mødet uden at skræmme den væk

Er grævlingen sjælden?

Nej, grævlingen er ikke sjælden, den er tværtimod almindelig i hele landet inklusive Bornholm, Læsø, Anholt og selv mindre øer. Vil du se en levende grævling, skal du dog være ude tæt på skov ved solnedgang, eller ved solopgang – og være heldig, at den kommer forbi dig.

7. Springfrøen – Danmarks Bedste Længdespringer!

Et andet sikkert forårstegn er, når frøer og tudser igen begynder at hoppe på skovstierne – og en af de første, der hopper frem, er springfrøen! Hannerne vågner fra deres vinterdvale allerede i februar, og når hunnerne vågner i marts, kan parringssæsonen begynde.

Hvad spiser en springfrø?

En springfrø er et rovdyr, der kan spise alt fra regnorme, snegle, insekter og edderkopper – Men den skal også være forsigtig, for ikke selv at ende som måltid for en sulten and eller fisk.

En travl parringssæson

Springfrøen er den frø i Danmark, der yngler allerførst på året. Den er dog mere diskret end andre arter – dens kvækken er lavmælt, og kan være svært at høre. I April kan hver hun så lægge op til 3000 æg. Æggene ligges i en klump, sat fast til en gren eller plante i vandet. Geleen omkring æggene fungerer som et drivhus og holder dem varme.

Fra æg til frø

I juli er æggenne klækket, og haletudserne har udviklet sig til små frøer. De vandrer nu op på land for at finde føde og gøre sig klar til at overvintre.

Hvor kan du møde springfrøen?

Springfrøen er en varmekrævende art, og er derfor mest udbredt på Sydfyn, Bornholm og Sydsjælland. Den findes ikke i Jylland. De lever generelt i åbne landskaber, marker, græsplænen i din have, og foretrækker ikke forurenede vandhuller uden ænder og fisk.

Springfrøen yngler i solrige vandhuller tæt på løvskov, og de voksne kan ses fra februar til oktober, hvorefter de går i vinterdvale på land til næste forår.

8. Hugormen – Danmarks giftigste slange!

Når frøer, firben og mus kommer frem, kommer rovdyrene selvfølgelig også. Et af de første er hugormen – Danmarks eneste giftige krybdyr! Efter at have tilbragt vinteren under jorden, kan den allerede i marts ses ligge og sole sig.

Hugorme går i vinterhi

I slutningen af oktober kravler hugormene ind i hulrum på solrige skråninger, ikke bare tilfældige hulrum, men nogen, der er gået i arv fra generation til generation. Her tilbringer de vinteren i vinterhi i større kolonier med andre hugorme.

Hannerne er de hurtigste ude af hiet

Når marts-solen skinner, begynder hannerne at komme ud fra de huller de har overvintret i. De er ude i god tid for at gøre sig klar til parringsæsonen, der starter når hunnerne kommer frem i april. Lige inden parringsæsonen vil hannerne også skifte ham, så de står helt skarpt, farverige og klar til at imponere damerne.

Hugormen føder levende unger!

Hannerne finder hunnen ved at følge hendes duftspor, hen til parringsområder hvor flere hugorme samles. Her vil der i april og maj, foregå en dramatisk kamp imellem hannerne om hunnerne. Parrede hunner udruger æggene i maven, og føder 7-10 levende unger i august.

Se to hugorme hanner slås i videoen under!

Hvordan jager en hugorm?

En hugorm kan både jage passivt, hvor den ligger og venter på, at en mus kommer forbi. Den kan også jage aktivt hvor den forfølger spor af mus, frøer eller firben. En hugorm kan endda både klatre i træer og svømme, så selv fuglens unger i redden er ikke sikre.

En voksen hugorm kan spise 25 mus på en sommer! Når hugormen bider en mus, virker giften hurtigt og musen lammes og dør på få minutter. Frøer og firben har en værre skæbne, de er nemlig immune for hugormens gift, og dem sluger slangen i stedet levende!

Hvor i Danmark er der hugorme

Hugormen er udbredt i hele landet, udover på en række øer. Hvis du gerne vil se en hugorm, er foråret det bedste tidspunkt. For her ligger hugormene i lange perioder og soler sig, og kan findes på sydvendte bakkeskråninger på solskinsdage.

Eftersom hugormen er vekselvarm (koldblodet), er den faktisk nemmere at snige sig ind på en kølig forårsdag end på en hed sommerdag, hvor den er mere aktiv.

Hugorme befinder sig ofte i skove, hedeområder, klitter, plantager eller moser. Generelt steder med god sol og med buske eller en brændestabel, som hugormen kan søge skygge i på de varme dage.

Er hugormen farlig?

Hugormen er giftig, og selvom dens gift kan lamme og dræbe dens bytte, så er det heldigvis sjældent livsfarligt for mennesker. Op til 30% af hugormens bid er endda “tørre bid”, og indeholder ikke gift. Du skal dog altid søge læge hvis uheldet er ude.

9. Tranen – Danmarks svar på flamingoen?

Forestil dig, at du går en stille tur i naturen, og pludselig hører en dyb, trompetagtig lyd fra oven. Du kigger op – og dér svæver en kæmpe fugl med to meter vingefang over dit hoved. Det er ikke en stork. Det er ikke en hejre. Det er en trane – Danmarks egen, elegante kæmpefugl!

Hvor yngler tranen, og kan man opleve tranedansen i Danmark?

Selvom tranen er en stor fugl, kan den være svær at finde. Den gemmer sig ofte steder med få mennesker – i moser på heder eller i skoven. Tranen yngler i alle landsdele, og specielt i Nordjylland er tranen et almindeligt syn.

i National park Thy har tranen ynglepladser, som den ankommer til i foråret. Allerede fra april kan man opleve tranens parringsdans (tranedansen), der på mange måder minder om flamingoens ikoniske dans! I dansen står tranerne overfor deres mage, og med stive skridt, løftede vinger, spring og buk danser de elegant overfor hinanden!

Dette gentager sig i hver parringsæson, på trods af tranen er monogam og har samme partner hele livet. Hvilket jo tydeligt viser, at romantikken i fugleverdenen holder hele livet!

Se den fantastiske tranedans optaget ved Hornborgasjöen af Janus Wejdling i videoen herunder:

I parringsæsonen skal tranen have ro, og det anbefales, at man observerer den på afstand (150-300 m). Så husk en god kikkert!

Tranen er en altæder

Tranen er ikke en kræsen fugl og kan spise alt fra insekter og mindre dyr til kartofler og planter. Dens primære kost er dog planter.

Hvornår er det bedst at se traner ?

Der er flere tidspunkter på året, hvor der er mange traner i Danmark. I marts og april trækker tranerne fra Nordafrika og Spanien til yngleområderne nordpå, og nogle hviler sig på vejen i Jylland og det østlige Danmark. Her kan man være heldig at se flere tusinde individer på en enkelt dag.

I efteråret trækker tranerne igen sydpå, og flere hviler i Danmark, omkring Vejlerne, inden de igen bevæger sig Sydpå til Spanien og Nord Afrika.

Hvor kan man se traner i udlandet

Hvert år i marts og april har Hornborgasjön i Sverige tiltrukket tæt på 150.000 traneentusiaster fra hele Europa. De er alle kommet for at se de store flokke af traner, hvile sig på søen, inden de trækker mod ynglepladserne længere mod nord. I 2019 blev der sat rekord, hvor man så 27.300 traner på en enkelt dag!

Tranerne kan altså både ses i Danmark, Sverige og Tyskland – afhængigt af tidspunktet på sæsonen.

10. Musvitten – Danmarks Hjerneæder

Det sidste dyr på listen – men bestemt ikke den værste – er musvitten. Danmarks måske mest udbredte ynglefugl, der kan findes overalt. Ikke kun i Danmark, men også i hele Europa, Nordafrika, Japan og Rusland. Musvitten er meget tilpasningsdygtig og kan leve både i skove, åbne landskaber, parcelhushaver eller ved søer og vandløb.

Hvor længe lever en musvit ?

En musvit kan blive op til 15 år gammel og spiser alt fra insekter til frø og frugter. Musvitten har op til 40 forskellige kald og sange, og du kan høre den allerede i januar, hvor hannen begynder at synge. Musvitter med mange forskellige kald og sange har større succes med at tiltrække hunner!

Hvad er forskellen på musvit og mejse ?

Musvitten er en del af mejsefamilien og kan forveksles med både blåmejse og sortmejse. Den adskiller sig fra de andre mejser med sit gule bryst med sorte stribe på tværs og sit sorte hoved med hvide kinder.

På billederne herunder kan du se, hvordan blåmejsen og sortmejsen begge i farten kan forveksles med musvitten.

Hvor er musvitter om vinteren?

Musvitten bliver i Danmark hele året og kan opleves i hele landet. I foråret får vi endda besøg af russiske musvitter og musvitter fra de andre skandinaviske lande som Finland, Norge og Sverige.

Uden for yngleperioden (juli – marts) danner musvitter flokke opdelt efter køn – dog sammen med andre mejsearter. Disse flokke kaldes et “mejsetogt”. De voksne hanner dominerer her over både hunner og unge fugle og har førsteret til føde i perioder med mangel. De stærkeste hanner kan kendes på, at de har den bredeste sorte stribe på brystet.

Hvornår bygger musvitten rede

Fra april til juli kan du se musvitter bygge redder. De foretrækker huller i gammelt træ, men da der i dag er færre gamle træer i Danmark, kan en postkasse, et gammelt spætte hul, eller en redekasse gå an. Bare hullet er stort nok til, at musvitten kan komme ind med mos, dun og andet redemateriale. Hunnen kan lægge op til 12 æg, som er hvide med røde pletter.

I 14 dage ruger hunnen på ægenne, mens hannen stresser rundt for at finde føde og fodre hende. Efter to ugers konstant arbejde klækker æggene, men arbejdet slutter ikke her! Musvitungerne er ikke flyveklare, før de er omkring tre uger gamle, og der går op til fem uger før de kan klare sig selv. I al den tid fanger forældrene insektlarver i døgndrift som ungerne fodres med.

Et enkelt musvitpar kan fange tusinde insekt larver og hjælper dermed med at bekæmpe skadedyr, der kunne hærge din køkkenhave. Det er altså win-win med musvitter i haven både for dig og musvitterne! Hvis du vil hjælpe dem, kan du sætte en mejsekasse op i haven og give dem et sted at bo.

Afrunding – vil du vide mere om de danske dyr?

Nu har du læst om ti forskellige fantastiske danske dyr – men dette er blot toppen af et meget dybt isbjerg. Hvis du vil vide mere om danske dyr, og specielt dem du kan møde i foråret, kan du lytte til afsnittet: 10 Danske Dyr Du Kan Se i Foråret.

Vil du vide mere om danske rovdyr, kan du lytte til afsnittene: Danske rovdyr og hvor du finder dem eller Mårdyrene – Danmarks sejeste rovdyr?

Herunder har jeg samlet en lille liste med de mest almindelige spørgsmål og svar om Danmarks dyreliv!

FAQ om Danmarks Dyreliv

Hvad er det mest almindelige dyr i Danmark?

Det mest almindelige vilde dyr i Danmark er solsorten. I 2018 havde vi mere end 2,1 millioner ynglende par. Det mest almindelige husdyr er grisen – i 2023 var der over 11 millioner grise i Danmark. Det svarer til næsten to grise per dansker!

Hvad er det mest populære dyr i Danmark?

Det mest populære kæledyr i Danmark er hunden, efterfulgt af katten. Når det gælder vilde dyr, kunne det være ræven, pindsvinet eller svanen – men det afhænger meget af, hvem du spørger.

Hvad er det mest truede pattedyr i Danmark?

Det mest truede pattedyr i Danmark er birkemusen, som kun findes to steder i Jylland. Andre truede danske pattedyr er hasselmusen, gråsælen og tre arter af flagermus. Generelt er mange danske dyr presset af manglende levesteder og plads.

Hvad er det farligste dyr i Danmark?

Det kan være svært at sige præcis, hvilket dyr der er det farligste i Danmark. Hvis man kigger på antal angreb på mennesker, er hunden faktisk det bedste bud. I 2023 var der i følge tal fra DFIM omkring 7.900 hundeangreb, som forårsagede skader på mennesker – det er uendeligt flere end eksempelvis ulve (0). Hvis man ser på dødsfald, er gedehams og heste måske de farligste, da de hver især er ansvarlige for 1-2 dødsfald om året.

Hvad er det største vilde dyr i Danmark?

Det største vilde dyr i Danmark er kronhjorten. Hannerne kan nå en skulderhøjde på over 160 cm.

Hvad er det tungeste dyr i Danmark?

Det tungeste dyr i Danmark er også kronhjorten. Den kan veje op til 150 kg. I andre lande, som Bulgarien, kan kronhjorten veje helt op til 300 kg!

Hvilket dyr er Danmarks Hurtigste?

Danmarks hurtigste dyr er den 3 mm lange vandloppe, der lever i kattegat. Den kan på et sekund bevæge sig 1.000 gange sin egen kropslængde. Dette svarer til, at et menneske skulle bevæge sig med 5000 km/t og accelerere hurtigere end et jetfly!

Hvad er Danmarks ældste dyr?

Danmarks ældste (eller længst levende) dyr er molboøstersen. Den ældste kendte blev fundet i 2008 og bestemt til at være hele 507 år gammel!

Hvad er Danmarks stærkeste dyr?

Danmarks stærkeste dyr, målt i forhold til størrelse, er igen den lille vandloppe fra kattegat. Den er 10-30 gange stærkere end selv de største dyr og kan trække flere kilo end fly- og bilmotorer!

Hvad er Danmarks mindste dyr?

Danmarks mindste pattedyr er dværgspidsmusen, som kun er 4-7 cm lang og vejer 2-6 gram. Danmarks mindste insekt er dværg-punktumbillen, som kun er 0,4 mm lang! Dermed kun lidt bredere end et menneskehår!

Har du flere spørgsmål om danske dyr ?

Så skriv dem gerne til mig – det kan du gøre lige her.

Kilde liste

• Lex.dk – Danmarks dyreliv
• Naturporten.dk – citronsommerfugl
• Naturguide.dk – Citronsommerfuglen-aarets-foerste-sommerfugl
• Naturbasen.dk – citronsommerfugl
• Dn.dk – Plant-et-torstetrae-i-haven.og-hjaelp-citronsommerfuglen
• Sommerfugle i Danmark – af Susanne Haarding
• Danmarks Sommerfugle – Af Morten Torp-Jensen & Michael Fibiger
• Anders Kofoed’s Store Bog Om Naturen – af Anders Kofoed
• Naturbasen.dk – forum
• Vestrehus.dk – oliebiller
• Arter.dk -udbreddelse 1
• Arter.dk – udbreddelse 2
• Naturbasen – grønoliebille
• Arter.dk – udbreddelse 3
• Naturbasen.dk – korthalset-oliebille
• Arter.dk – Udbreddelse 4
• Arter.dk – Gedde
• Naturporten.dk – Danmarks dyr – Gedde
• Fiskepleje.dk – Fiskebiologi – Gedde
• Fiskeinfo.dk – Fiskearter – Gedde-fiskeri
• Arla.dk – Opskrifter – Gedde
• Arter.dk – Pindsvinet
• WWF.dk – Bliv klogere paa pindsvin
• Pindsvin.dk – om pindsvinet
• BT.dk – oles hund løb i forvejen og forsvandt sporløst
• Tvsyd – Sjælden fugl var udryddet i 84 år- nu kan du komme med ud og se den
• Arter.dk- Havørn
• Skagenonline.dk – hvilke fugle spiser en havørn
• Dofbasen.dk – Havørn
• WWF.dk – Grævling
• Fauna.au.dk – Grævling
• Arter.dk – Grævling
• Skoven i skolen – Grævling (meles meles)
• Arter.dk – Springfrø
• Naturbasen – Springfrø
• Netdoktor.dk – hugormebid
• Arter.dk – Hugorm
• Naturhistoriskmuseum.dk – hugorm
• Naturporten.dk-Hugorm
• DOF – Nyheder – Traneflokken har sat kursen mod nord
• Dofbasen.dk – Tranen
• Nationalparkthy.dk – vaerd at gå efter – traner
• Arter.dk – Musvit
• Dofbasen.dk – Musvit
• Dofbasen.dk – Redekasser sådan bygger du selv
• Skoven i skolen – Musvit
• Dofbasen.dk – Solsort
• Danmarks statistik – Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand
• Dn.dk – birkemus
• Dn.dk – truede arter
• Jv.dk – hvert år oplever flere danskere hunde ude af kontrol
• Lex.dk – Kronhjort
• Dr.dk – Vandloppe er verdens stærkeste dyr
• Naturbasen.dk – Molboøsters
• Jyllands-posten.dk – hvor lille kan et insekt blive?
• Naturporten.dk – Musvit