
Jeg har netop udgivet en episode, som jeg er virkelig stolt af. I samarbejde med Red Orangutangen og Aalborg Zoo har jeg i Dyr i Detaljen-podcasten fået mulighed for at dykke ned i orangutangens fascinerende og desværre truede verden.
I forbindelse med produktionen af episoden rejste jeg fra mit podcaststudie i Aalborg til København for at møde og interviewe to engagerede medarbejdere fra Red Orangutangen. Sammen talte vi om deres arbejde med at formidle om og beskytte orangutanger, og de gav et unikt indblik i, hvad det egentlig kræver at bevare en art på randen af udryddelse.
I episoden stilles der blandt andet skarpt på, hvad der driver mennesker til at dedikere deres liv til orangutanger, hvordan forældreløse orangutanger lærer at klare sig selv i det, der ofte kaldes “orangutangskole”, og hvilke udfordringer arten står overfor i dag. Krydret med spændende viden om orangutangernes liv , deres adfærd, intelligens og de alvorlige trusler, de kæmper imod.
En stor tak til Daniel, Jens og resten af holdet fra Red Orangutangen for at dele deres viden og erfaringer og for at jeg måtte interviewe jer.
God fornøjelse med episoden!


